Grundskolen
Skolen rummer elever fra 0. til 9. klasse med et spor på hvert klassetrin til og med 6. klassetrin. Fra 7.-9. klasse har skolen to spor. Rammerne for undervisningen er historiske, men løbende renoverede bygninger. Eleverne bliver undervist i skønne, lyse rum, som forhåbentligt inspirerer til store tanker og lysten til at værne om omgivelserne. Skolegården er grønne områder, og skolen er omgivet af skov, strand og sø.
![72B714B5-A1F6-47DF-944C-5215C4ADF90C.jpe](https://static.wixstatic.com/media/6c0976_b64ffb3969234a07bf89e0921d7ab5ca~mv2.jpeg/v1/fill/w_302,h_201,al_c,q_80,usm_0.66_1.00_0.01,enc_auto/72B714B5-A1F6-47DF-944C-5215C4ADF90C.jpeg)
![](https://static.wixstatic.com/media/6c0976_a2111d02135462e4a58fda4b689e84a1.jpg/v1/fill/w_300,h_225,al_c,q_80,usm_0.66_1.00_0.01,enc_auto/6c0976_a2111d02135462e4a58fda4b689e84a1.jpg)
Hovedbygningen:
Hovedbygningen rummer administration, spisesal, køkken, innovatorium, musiklokale, børnehave samt klasselokaler for de fleste af vores skovskorper (5.-9. klassetrin).
De røde bygninger:
De røde bygninger rummer idrætssal, science-lokale, Strandhus (SFO) samt klasselokaler for vores strandskorper (0.-4. klassetrin).
Kongens Mølle:
Skolen afgangsklasser – 9. klassetrin – har lokaler i den historiske bygning Kongens Mølle, hvis ældste dele blev opført i 1576. Møllen har gennem historien blandt andet malet mel til hoffet på Kronborg og fungeret som våbenfabrik.